Specialist inden for gastronomiske konsulentydelser
Det nye nordiske køkken har en stærk position såvel nationalt som internationalt. Den gastronomiske elites øjne er rettet mod Danmark, hvilket giver os en unik mulighed for at øve indflydelse og udbrede kendskabet til de muligheder, der ligger i de danske råvarer og danske madlavningstraditioner. Den position vil Sop & Co. gerne være med til at styrke og udvikle.
Sop & Co er et lille, fleksibelt enkeltmandsfirma drevet af Sonja Poulsen. Jeg beskæftiger mig med gastronomiske konsulentydelser og har opbygget stor erfaring med events, produktudvikling, projektledelse, udvikling af sponsorater samt bestyrelsesarbejde. Samtidig har jeg et omfattende netværk i fødevarebranchen, hvilket betyder, at jeg har fingeren på pulsen og god kontakt til mange spændende personligheder inden for gastronomien.
Jeg har modet og lysten til at prøve noget nyt, og samtidig respekten for det kendte og velgennemprøvede.
Håndplukkede medarbejdere
Jeg vil gerne være den bedste til det, jeg gør. Den målsætning kan jeg bedst opfylde ved at arbejde sammen med ildsjæle. Derfor har jeg ikke en fast stab af medarbejdere. I stedet håndplukker jeg de bedste freelancere til den enkelte opgave. Ligeledes har jeg gode erfaringer med at inddrage udvalgte medarbejdere fra kundens egen medarbejderstab.
Med venlig hilsen
Sonja Poulsen, indehaver