En velafprøvet opskrift
Sop & Co. har adskillige års erfaring med det gastronomiske forretningsområde. Dette erfaringsgrundlag har lært mig, hvad der er vigtigt. Jeg arbejder derfor ud fra en gammel, velafprøvet opskrift, og den kan man som kunde eller samarbejdspartner godt regne med, at jeg lever op til.
En event skal ses fra alle interessenters synsvinkel
Jeg ved, at en velorganiseret event repræsenterer en unik mulighed for for at formidle værdier, dele kultur, inspirere og motivere på kryds og tværs. Med forståelse, indsigt og gode formidlingsevner har en event dermed potentiale til at bringe mange forskellige interessenter nærmere hinanden. Men en event kan også ende i en katastrofe og i stedet skabe afstand. Derfor er det vigtigt at kunne se en event gennem mange forskellige briller. Det kan Sop & Co.
Det er ofte de små detaljer, der sikrer succes
Prikken over i'et. Toppen af kransekagen. Det er lige det sidste, som giver et perfekt og smagfuldt resultat.
Et budget er til for at blive overholdt
Alt for ofte bliver et budget overskredet, fordi projektet vokser, eller fordi det hele koger over, og der mangler overblik. Det giver ofte en del ærgelser, som let kunne være undgået ved hjælp af en tættere og mere åben dialog.
Engagement, overblik og godt humør smitter
Jeg ved, at alle ind imellem har behov for inspiration og sparring. Og det er noget af det, Sop & Co. er rigtig god til. Jeg har stor madglæde, og en stolthed over dansk gastronomi, som jeg gerne deler med mine kunder.
Følg altid op - det lønner sig
Jeg holder hele tiden gryden i kog og har en tæt kontakt med både kunden og andre interessenter. Det giver mig mulighed for at reagere proaktivt og for at afstemme forventningerne.